RAVNENS KIRKE (en gnostisk og kættersk kirke!) Lad mig slå fast fra starten; "Ravnens Kirke" tager ikke mod medlemmer, da dens mål ikke er at favne masserne, - dens mål er at være platform for religiøse og politiske diskussioner ud fra personlige erfaringer med personlige Guddomme på den ikke-parlamentariske venstrefløj. Mit håb er, at på sigt kan det udmønte sig i udadrettet arbejde i "den usynlige kirke", "Ravnens Kirkes" udadrettede gren. Hvorfor nu en religiøs diskussion på "den yderste venstrefløj", spørger mange sikkert. Ganske enkelt fordi jeg mener, at den politiske kamp og den religiøse søgen bør knyttes sammen, da den politiske kamp mod kapitalisme ,stat ,fascisme og fremmedhad er lige så vigtig som at spørge sig selv : "HVAD LAVER JEG HÉR PÅ JORDEN, HVAD ER MENINGEN MED VOR KAMP OG LIV PÅ JORDEN?" Selv 100% revolutionær klassekamp næres af disse religiøse og filosofiske spørgsmål, så hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud, og ikke bare spørge politisk, men samtidigt stille spørgsmålene ud fra religiøse termer,- altså kæmpe mod al der repræsenterer kapitalisme ,fascisme og stat, og samtidigt vende os mod håbet i noget større end os ,-nemlig erfaringer med Guddomme ,noget religiøst. "Ravnens Kirke" tør tro på både nedkæmpning af stat og dermed stats- kirken som instution uden at nedkæmpe menneskets flere 1000 år gamle religiøse aner. En 100 % materialistisk filosofi skaber bare "guder" som Stalin, Hitler eller Lenin, og det er ikke særligt tilstræbelsesværdigt. Et bevis for, at en metafysisk Guddom er at foretrække fremfor politiske ledere. HVAD MENER RAVNENS KIRKE? (kritik af buddhisme og kristendom, 2 exkætteriske religioner) Metafysik har altid været menneskehedens drømme båret af nysgerrighed om en større sammenhæng end det umiddelbart målelige. De institualiserede statsreligioner har altid forsvaret det bestående, men lur mig , om der ikke altid har existeret kættere, der har talt herskerne imod indenfor alle religioner. Desværre har kætteriske massereligioner á la buddhisme eller kristendom senere i deres existens blevet statsreligioner, hvor de førhen var rettet mod en stivnet hinduistisk eller jødisk religion. Disse 2 exempler på exkætteriske religioner, er typiske for stilfærdige oprør, der kun har en metafysisk baggrund. Begge religioner har forsøgt at kontrolere menneskets begær og revolutionære instinkter. En stivnet tro blev afløst af gerningsmedfølese(buddhisme) og gerningsnæstekærlighed(kristendom) da staten hurtigt tog over. Men i deres oprindelige form var både buddhisme og kristendom kætteriske. Fejlen ved disse(og samtlige verdensreligioner idag.)er, at de er højrehåndsreligioner, det vil sige, at de vil styrre kroppen og tanken for en eller anden frelse i det hinsides. Gennem henholdsvis meditation og bøn styrer begge religioner kroppen og instinktet væk fra det fakta, at vi som mennesker besider en krop, der er styret af instinkter. Både buddhisme og kristendom mener åbenbart ikke, at mennesket i sin naturlige tilstand kan vise medfølese og næstekærlighed. Buddhismens tro på reinkarnation støder på alle måder "Ravnens Kirke", da karmalæren lægger alt socialt ansvar over på "tidligere liv", en social ansvarsforflygtigelse på grundlag af lidt rigeligt tågede teorier omkring lidelsen for den enkelte. Det desuagtet, at enhver husmor i vesten på en eller anden måde ved noget og forholder sig til den vestlige new-age luxus-reinkarnations udgave. Der om i næste afsnit. Mennesket er skabt til at handle sammen hér og nu i retning hen mod en ændring af verden. Det kan man ikke bruge reinkarnations-tanken til. Til gengæld er det tiltalende, at buddhismen erkender altings flygtige natur. Intet er nemlig i sin fysiske form evigt, ej heller de politiske eller religiøse ismer der existerer eller har existeret op gennem historien. Den religion eller politik, der taler om en eller anden fast sandhed, etik eller moral lyver!! Historiens gøren imperier og statsopfattelser til støv beviser dette. Derfor er kristendommens og Jesu patent på frelse i et eller andet diffust paradis eller helvede ikke noget alternativ. EU eller USA legitimerer deres lovgivning og undertrykkelse af det revolutionære instinkt på netop en eller anden katolsk eller lutheransk baggrund, hvor jesu lære netop bliver brugt til at tøjle masserne,da kristendommen jo er en højrehåndsreligion, hvor man jo skal kontrolere lidenskab og drift.Kristendommens diffuse næstekærlighedsbudskab og samtidig patent på frelse, har op gennem historien resulteret i, at både undertrykte og undertrykkere har legitimeret deres gerninger og tro ud fra biblen. "Ravnens Kirke" mener , at en revolutionær kraft blotlægges i en kropslig, lidenskabelig og driftsbaseret personlig religiøs tænkning og kollektiv politisk handling rettet mod enhver undertrykkelse. Lidenskab og drift kan nemlig ikke kontrolleres i nogen magthaveres interesse. Det enkelte individs tænkning samt bevidsthed om Gudernes værk skal gerne udmønte sig i kollektiv kamp mod stat og kirke, da stat og kirke som instituioner er undertrykkende af både individ og gruppe. Det vil sige, at kampen mod EUs og USAs imperialisme religiøst er en kamp mod stats-kirkens grundlæggende legitimering af staten, ja først og fremmest må staten og dets kirke nedlægges, for at give plads til individuel erkendelse af den revolutionære kamp, politisk og religiøst. Al lovgivning i en stat er nemlig bygget op om den givede stats religiøse grundlag. "Ravnens Kirke" er et konsekvent ,gnostisk og befrielsesteologisk foretagende, der retter sig mod al undertrykkelse og lovgivning, lige meget om den kommer fra en hvilken som helst stat, en hvilken som helst guru, præst eller statskirke!! (kritik af reinkarnation fra østen til vesten) Som sagt forholder store dele af vestlige husmødre og middelklassesværmere sig positivt til reinkarnation á la new-age. Bare tanken om, at man i dette liv belønnes eller straffes i dette liv på grund af tidligere livs gerninger, er asocialt og en absurd tanke. Hvor reinkarnation i østen (buddhisme og hinduisme) er ond ,og noget man skal undgå, er new-age-luxus tanken bag reinkarnation, at man skal udvikle sin åndelige indsigt fra liv til liv. Den lidelse du påfører dig selv, er en lidelse du for det første høster fra tidligere livs gerninger, og for det andet skal lære noget af i åndelig retning. Man kan jo se den sociale tankegang bag alt dette sludder. Hvis din nabo lider, er det noget der er en tåget idé om tidligere livs fejltagelser. Det vil sige, at du ikke automatisk er i stand til at hjælpe din nabo hér og nu. Du kan kun forholde dig analyserende, da din tro på reinkarnation gør, at lidelsen ikke er den nuværende situations eller det nuværende samfunds skyld, men lidelsen hænges op på faktorer ud over tid og rum og individuelle omstændigheder. Når du selv har så godt et nuværende liv (karma) må du jo have været et "bedre" menneske end din nabo. Dette sludder passer godt ind i det nyliberalistiske og kapitalistiske samfunds tanke om "du er din egen lykkesmed". Man ser jo tydeligt, at samfundets uretfærdigheder ud fra reinkarnations tanken ikke kan ændres i en revolutionær proces, men fjerner aktiv handlen individuelt og kollektivt, og ændrer det til dræbende passivitet. Det ses tydeligst i Indien, hvor hinduismen har holdt landet hen i uvidenhed og social uretfærdighed i årtusinder. Da grundtanken for reinkarnation ligger i Indien, vender "Ravnens Kirke" sig mod et social og sundhedsvæsen , der bare teoretisk er påvirket af alternative new-age og reinkarnations- tanker. Det uhyggelige er at alternative new-age tanker bliver mere og mere anerkendte i samfundet, da social og sundhedspersonale er mere eller mindre påvirket her af. Men det passer jo som fod i hose på et nyliberalt udliciteringssamfund. (new-age, garant for religiøs forbrugsfrelse!) Erkendelse af det gudommelige er affødt af en personlig oplevelse, da den ikke kan måles og vejes. New-age ideologer og ledere prøver at pådutte sine "åndelige" (læs åndede) erfaringer ud over hovederne på deres elever. En hel åndelig selvhjælps industri pumper banale new-age ideologier ud over den taknemmelige, sværmeriske husmor. Hun skal bare leve livet, som den "åndelige lærer" dikterer, så ændres hendes situation. Husmoren bliver nærmest hjernevasket væk fra egne erfaringer i sit liv til new-age lederens. Psykologi ,videnskab og religiøsitet opsluges af disse "mestre" i kapløbet efter frelsen. Husmoderens bliver pacificeret i lærdom om karma og popselvudvikling. Gennem disse tåbeligheder, bliver hendes situation passiviseret og isoleret fra det omgivende samfund. Men new-age er som sagt en nyliberalismens religiøsitet, der bliver overfladisk forbrug på linie med andre forbrugsgoder. Samtidig har personerne bag new-age frelserindustrien en utrolig magt over søgende individer. Det skal osse her nævnes, at der er enorm profit i at fratage folk egne erfaringer, og gøre dem afhængige af en new-age frelserindustri. "Ravnens Kirke" vender sig 100% mod alle, der pådutter det enkelte menneske en asocial, kapitalistisk religion. Det skal hér tilføjes, at hvis disse new-age ledere og ideologer havde 100 % magt over det politiske system, ville det ende i åndsfascistisk diktatur. For ve os, der ikke er så "åndeligt udviklede" som dem og deres proselytter! Idag er praxis blandt new-age ideologer og tilhængere i alle tilfælde for en stor dels vedkommende at se ned på og belære alle vildfarede og åndeligt laverestående individer. (islam, den monoteistiske underkastelse.) Konflikten mellem den kristne verden, med USA i spidsen, og den arabiske verden som repræsentanter for islam, bliver en prøve på om man som kætter vil blande sig i en konflikt, der egentlig ikke tjener statens og kapitalismens bortgang fra den historiske scene. (alt er jo flygtigt!!) Men vil en muslimsk stats undertrykkelse være bedre end en kristen stats undertrykkelse? Næppe! Den muslimske kapitalist, det muslimske politi og militær, vil meget sandsynligt forsvare den samme ejendomsret som den kristne. Så er vi kommet lige vidt. Islam betyder samtidigt, at man kollektivt underkaster sig Allah, og hér mener "Ravnens Kirke" ikke, at menneskeheden behøver mere masokistisk underkastelse i fremtiden. Det har den kristne kirke til fulde opfyldt op gennem historien under forskellige undertrykkende statsmagter. Islam er samtidigt en konsekvent højrehånds og monoteistisk (tro på kun én Gud) gerningsreligion. For det første er "gode gerninger" pålagt kollektivt af en eller anden religionsstifter ikke vejen frem. Gode gerninger opstår som et flow op gennem livet som en nødvendighed fra situation til situation, hvis det enkelte menneske så bare var i sin naturlige og mættede tilstand. Men Islam mener åbenbart som andre højrehåndsreligioner, at mennesket ikke kan stå på egne ben uden støttepædagogisk vejledning. For det andet er islam mere konsekvent monoteistisk end flertalet af kristne. Disse kristne tilbeder jo treenigheden,- at Gud, Jesus og helligånd er 3 aspekter af samme Gud. Lige meget hvorfra monoteismen kommer, er den i alle tilfælde set med historiske øjne, en underlig unaturlig og nyreligiøs ting. Jeg har i alle tilfælde erfaret 211 Guder og Gudinder. Disse er min "kirkes" trosgrundlag, så derfor strider "Ravnens Kirkes" polyteistiske (tro på flere Guder) grundlag mod alle monoteistiske religioner, osse islam. (ravnens kirke, en anarkistisk venstrehånds-religion.) Nu er grundtanken bag højrehåndsreligioner beskrevet i overordnede træk med exemplerne buddhisme og kristendom. Så må der jo være et alternativ, der ikke nægter mennesket dets krop og instinkter, men derimod ser potentialet i dette. Her træder venstrehåndsreligionen ind på scenen. Desværre er det næsten kun mere eller mindre nyliberalistiske eller småfascistoide sataniske grupper, der praktiserer venstrehåndsvejen. Disse grupper ser godt nok potientalet i krop og instinkt, men mener fejlagtigt, at mennesket er et egoistisk rovdyr, hvor det er den stærkes ret der gælder. Man ser ikke menneskets grundlæggende behov for solidaritet og sociale behov, da disse mere eller mindre sataniske grupper ikke kan se udover kapitalismen. "Ravnens Kirke" lægger hér vægt på både den individuelle trancendens (Gudserkendelse ) det revolutionære instinkt i kroppen, og menneskets evne til at vise solidaritet og medfølese. Et individ eller samfund, der har alle behov tilfredsstillede, har bedre og mere overskud til at vise solidaritet hér og nu. Idag er de vestlige samfund ved at falde fra hinanden i politistatslignende systemer, da modsætningerne mellem magthavere og befolkning er enorme. Men hverken magthavere ,politi eller befolkning er tilfredsstillede! Magthavere er angste for at miste deres magt, politi angste for magten og befolkning angste for ikke at kunne få økonomi og forbrug til at hænge sammen. Men kun ved at nydelse bliver fordelt uden ejendomsret, kan man skabe et stabilt samfund. Derfor kæmper "Ravnens Kirke" for total luxus til alle!! Kristendommen har i alle tilfælde ikke bragt noget godt, ved at vente på det hinsides. Man kan osse sige, at dele af den politiske venstrefløjs kamp mod total luxus og for en "tilbage-til-naturen-socialisme" er præget af højrehåndsreligionernes kontrol af sanser og instinkt. Det primære må være kampen mod stat og ejendomsret, ikke "en hellig kamp mod kødet" på venstrefløjen! Derfor er begær og klassemæssigt grådighed godt! Den revolutionære dynamik og det revolutionære potentiale skabes jo altid dybest set ud fra positivt begær og grådighed! Når der opstår revolutionære situationer, er det jo netop begæret og grådigheden der er den drivende følelse og lidenskab bag. Begæret og grådigheden skal bare målrettes til et krav fra den undertrykte klasse rettet mod herskerne, altså rettes ind efter et politisk perspektiv! (kort om satanisk venstrehåndsreligion) Som sagt kan satanismen ikke se udover den ultimative kapitalisme, og ender ofte i en mere eller mindre fascistisk retning. Fejlen ligger ikke så meget i Satan og Lucifer, som er de ultimative oprørere, der gav mennesket viden og stolthed over sin sexualitet. Fejlen ligger i selve det satanistiske menneskesyn. I større eller mindre grad bliver solidariteten sendt til tælling, og tilbage står den "stærkes" ret over de "svage". Dette fordi satanisten underkender driften til næstekærlighed og solidaritet. Men de mere intelligente satanister har en god kritik af højrehåndsreligionens undertrykkelse af drift og lidenskab, men lidenskab og drift efter kærlighed og næstekærlighed tilhører ikke bare den stærke éner,- osse masserne har disse latente lidenskaber og drifter! (anarkistisk gnosis.) Gnosis betyder oversat kundskab eller viden. Personligt kundskab og erfaring med personlige guddomme betyder, at det enkelte individ har magten over egne drømme og transcendens. Hér behøves ingen statsmagt eller statskirke at pådutte magtstrukturer udover den enkeltes samvittighed. Den kilde den personlige transcendens øser af kan ikke slås ihjel eller lænkes til stivnede dogmer. Men da personlig erkendelse mødes i det offentlige rum gennem diskussioner, er det vigtigt at opnå viden, for det første om religionens og klassesamfundets historie. For det andet skal man erkende, hvad Gudserkendelse er på et personligt plan sammen med andre, da mennesket i sidste ende er et socialt væsen. Mange gnostikere erkender samtidigt, at det ikke er moralske gerninger, der først og fremmest driver værket. Man bliver ikke "et bedre menneske" af tro og gerning alene. Historien viser nemlig, at gode gerninger uden erfaring i den enkeltets hverdag og liv, for det første ender i egoistiske hensigter, for at komme hurtigere i himlen end naboen, for det andet ender i magthavernes gerningsfromhed. ("Når jeg undertrykker dig, er det kun af kærlighed til dig") Man skal først og fremmest have en personlig erkendelse af guddommene, derfra får man så viden om disse guddomme, så kan man bruge tid på kærlighed og næstekærlighed. Kærligheds og næstekærligheds nødvendighed opstår først og fremmest af viden og indsigt om dets natur! (anarkistisk gnosis; en frivillig ,naturlig orden modsat undertrykkelsens kaos) Højrehåndsreligioner prøver som sagt fortvivlet at kontrollere individ og samfund ud fra en eller moralsk standard, der tjener til frelse i det hinsides. Den naturlige drift mod forandringer er på den måde blevet lænket til bibler ,koraner eller andre hellige skrifter. Denne kontrol og moral har op gennem historien skabt utilfredsstillede og neurotiske masser, underlagt den herskende klasse. Man kan bare nævne hexeafbrændninger i tidligere tiders Europa, så ved man vel, hvor jeg vil hen. Sexualitet og påstande om gudserkendelse uden om præsteskab var nogle af grundende til at man røg på bålet som hex eller kætter. Men osse idag legitimerer statskirken og store dele af præstestanden undertrykkelsens kaos. Jeg har i alle tilfælde kun hørt om et ganske lille fåtal af kætterske og revolutionære præster i dagens verden, der 100% ønsker at afskaffe ejendomsret til fordel for et menneske i naturlig og mættet orden. Det er ganske sikkert fordi, højrehåndsreligioner alle i større eller mindre grad regner menneskeheden for vildfarede syndere. Dette smitter af på samfundets syn på individet, se bare alle de bekymrede politikere over folkets modstand mod den vedtagne globalisering og markedsøkonomi, der jo "tjener alles bedste, det ved vi som ansvarlige politikere." Det mættede ,frie, nydende individ i et statsløst og klasseløst samfund vil ganske sikkert kunne udvikle en sund, naturlig og solidarisk religion, men alle spørgsmål bliver efter bedste overbevisning først besvaret, når menneskeheden af naturlige årsager er væk fra jordens overflade. Vi er nu i kroppen, men svarene kommer først når sjælen frigives fra kroppen. Ind til videre erkender vi kun en brøkdel af sjælen, men kæmp, lev og tænk selv! |