EN KÆTTERS BEKENDELSER

EN KÆTTERS BEKENDELSER I

(politiske kætterier)

DEN AKTUELLE HOLDNING TIL UDSTØDTE I DET BORGERLIGE SAMFUND, HVOR ER SOCIALISTERNE?

Selv om medierne i frihedens, og dermed liberalismens navn, forsøger at bilde borgere ind, at der er lige muligheder for alle, er de sociale skævheder, nationalt og globalt, stadigt større. Både mere eller mindre socialistiske og borgerlige har i deres retorik forsøgt at løse problemerne med den stadigt større sociale skævhed i samfundet. Fra de reformistiske til de mere revolutionære socialister har devisen været, at arbejde adler. Det største problem for disse socialister har ikke været at ændre samfundet radikalt, og sætte kollektiviseringer på dagsordenen, bekæmpe ejendomsretten eller statsmagten. Nej, det har været at tilfredsstille den vestlige arbejders ret til eget hus, campingvogn og sommerferie til Hartzen. Det har altså i dag været krav inden for systemet specielt den parlamentariske venstrefløj har kunnet stille op med. "En sejr" for fagbevægelsen er i dag at kunne få smuler fra de riges bord, og selv den rødeste kommunist betragter en vild strejke med politiske krav som "venstrekommunistisk", "anarkistisk" og "småborgerlig ", jævnfør Lenin. I dag er det altså ikke de fleste socialisters opgave at vælte klassestrukturerne i samfundet, så "pjalteproletariatet", altså de uproduktive, kan få en tålelig menneskeværdig tilværelse. Det er i dag blevet et spørgsmål for venstrefløjen at forsvare "tilkæmpede" rettigheder af et velfærdssystem, som den anonyme og allestedsnærværende kreds af magthavere tillader.

Som det lykkedes de borgerlige totalt at gør arbejdere i vesten til middelklasse, og dermed knuse deres i forvejen minimale solidaritet med endnu svagere grupper, ved dagligt at tale om "ansvarlighed" og "vi er alle i samme båd ", er det lykkedes for borgerskabets yngel at tone rent flag! Store dele af de studerende der i 60erne og 70erne var åh så "frigjorte" og "solidariske" sidder i dag og administrerer en nyliberal, og på grænsen til politistatsverden! Det er altså forsat med den gamle borgerlige statsmagt den dag i dag, som disse popmarxister før tog afstand fra. "Man bliver jo ældre og klogere!"

Det er altså næsten lykkedes at få alle med på det liberale mareridt. Men kun næsten! I borgerskabets USA, EU og Østeuropa er der en faktor, der uden de store armbevægelser gør opmærksom på borgerlige systemers fallit. NEMLIG DE UDSTØDTE!! I mange storbyer søger man, ikke ved politiske ændringer, men ved fysisk vold at flytte rundt på problemet for at skjule slagsiden af systemet. Men på trods af politikere taler om frihed, gælder denne frihed ikke narkomanen, den hjemløse eller arbejdsfrie. Det er her interessant at alliancen af borgerskab og middelklassesocialister bruger hårde midler mod en politisk inaktiv klasse, både økonomisk og socialt, end den mest "rabiate" politiske arbejder.

Inden jeg kommer for godt i gang med kætteriet, vil jeg sige at grupperne blandt de udstødte i min kulturkreds, er lige så slemme til at glemme solidariteten som alle andre. Alkoholikeren kan ikke lide narkomanen, som ikke kan lide den psykisk syge som igen ikke kan lide "de fremmede". Man er selv som udstødt påvirket af propagandaen fra statsmagtens side! Det er min drøm, at mennesker kan finde sammen på et politisk grundlag, der gør opmærksom på en gruppe mennesker alle samfund vil undertrykke eller glemme. Anarkistisk tænkning vil jeg kalde denne nødvendige solidaritet med de nederste, uproduktive lag i samfundet!

2

PAS PÅ BORGERSKABETS VOLDSAPPERAT!
"Personlig frihed", "menneskerettigheder" og "demokrati" er fraser og begreber, som de vestlige liberalister bruger i flæng. Alt dette lyder jo meget tilforladeligt. Men man skal ikke være ret synsk for at kunne se, at det kun gælder magthavernes version af sagen. USA er et godt eksempel på liberalismens kommen til kort, når det gælder frihed for de aller underste lag. Magthavernes lovgivning i staterne og den kapitalistiske verden i øvrigt udsætter de udstødte for en fysisk og psykisk vold, som er på højde med en bananrepublik. I USA er det de sorte og andre nedre lag, fængslerne bygges til. Det er altså en "fri" måde at klare sociale skævheder på. Den dag i dag sidder der politiske fanger på dødsgangene i amerikanske fængsler. Hvorfor nu nævne dette? Jo, for på trods af interne stridigheder mellem de liberale lande imellem, er det USA, der i sidste ende definerer, for hvem og hvad menneskerettigheder gælder. EU og det kolonialiserede Østeuropa er i dag mere eller mindre afhængige af USAs rolle som supermagt. Trods en til tider hård økonomisk konkurrence er det politiske grundlag for USA også EU og andre kapitalistiske staters. Og alle steder har staten monopol på vold. Har det noget med det enkelte menneskes ret at gøre? Og er det overhovedet muligt at skabe rettigheder i et liberalt demokrati?

Så længe der eksister en økonomi, der er baseret på klasseforskelle, profit og ejendomsret, vil staten bruge uhyre mange resurser på at opretholde magtbalancen, og dermed knuse de uproduktive udstødtes rettigheder.

Så længe den enkelte produktive har en idenditet i sit arbejde, identificerer vedkommende sig jo kort sagt med arbejdsgiverens ret til at kontrollere sine ansatte, - man legitimerer altså undertrykkelsen gennem at arbejde inden for en given stats rammer. Udstødte er der imod ikke produktive! Her bruger man enorme resurser på for eksempel narkobehandling, behandling af psykisk syge eller genopdragelse for arbejdsfrie. Man kan sige, at de uproduktive overalt i verden destabiliserer den herskende orden.

Vi kan konkludere i første omgang, at det mest destruktive mod den herskende orden er at blive uproduktiv. Men da den kapitalistiske stats har brug for uendelig og evig produktion, vil den vende alt propaganda og voldsapparat mod de udstødte, staten selv skaber. Dette skaber så store modsætninger nationalt og globalt, at det hele en dag vil kollapse. Nu er magthaverne jo ikke dumme, så de kan nok selv se, hvor det bærer hen. Det er ikke tilfældigt, at der hvor staten eller kapitalen er truet, opstår der med støtte fra USA halv- eller helautoritære styreformer. Det er derfor vigtigt, at alle udstødte fra 3. verden og andre steder i verden aktivt går mod statens magtpolitik. Det er nemlig os, der bliver "gasset" næste gang, hvilket der er mange eksempler på rundt om i verden.

I det "civiliserede vesten" er der allerede i dag tendenser til at følge USAs "endlösung" af udstødte. I "Velfærdsdanmark", der med en flok socialdemokratiske traditioner i spidsen, bliver psykisk svage og uproduktive gjort til roden til alt ondt. Det skaber en mur mellem produktive og uproduktive. Så tror da pokker, at man med fagbevægelsens velsignelse kan lave idiot- og tvangsarbejde til de formastlige uproduktive.

Af andre udstødte er der flygtninge og indvandrere fra den 3. verden. EU bruger enorme resurser på at registrere disse indvandrere for at holde dem på afstand.. Propagandamæssigt får Danmarks hårde flygtningepolitik opbakning fra store dele af befolkningen. Det er i alle tilfælde befolkningen, der stemmer på de politikere der fører politikken ud i livet. Denne politik føres fra socialdemokrati ud til det ydreste højre. Det er altså den befolkning, der objektivt burde gå ind for solidaritet, der er grundlaget for en national og egoistisk flygtningepolitik både i Danmark og øvrige EU..

Stofmisbrugere og alkoholikere er alles prügelknabe. Her bliver kolossale resurser brugt mod en komplet pacificeret gruppe mennesker. Og netop fordi narkomaner og alkoholikere er komplet uproduktive, vil propaganda og voldsapparat rettes mod disse grupper.

Med de få eksempler jeg har nævnt, kan man godt se, at det er umuligt at skabe lige ret og lige værd inden for det liberale statssamfund. Er socialisme så sagen?

3

SOCIALISME, LØSNING ELLER FALDGRUPPE?

Utopi eller ej, socialismen har vist, at denne statsform og ideologi ikke har kunnet dæmme op for undertrykkelse af afvigere. Dette ses tydeligst under det sovjetdiktatur, der jo kollapsede grundet indre modsætninger. I sin propaganda mod uproduktivitet inden for statens rammer, overgår store dele af socialisterne de borgerlige, hvis ikke disse socialister er gået over til "økologi-romantik". Alle socialister i vesten kæmper og kæmper for retten til slaveri inden for statens rammer. I dag er gassen gået af den socialistiske omvæltning af samfundet, og den vestlige socialist kæmper nu for velfærd og demokrati på niveau med andre centrumpartier og socialdemokrater.

Men det socialistiske nederlag skyldes blandt andet, at der på ingen måde har været et 100% opgør med stats og klassesamfundet. Så når socialister er trængte, viser deres statsliderlighed sig på reformisternes side!

Undertrykkelse af uproduktive under en socialistisk stats magt vil derfor være en logisk konsekvens da stats og dermed klassesamfundet har brug for menneskemateriale. Så når vestlige og østeuropæiske socialister i dag kæmper 100% for retten til slaveri inden for statens rammer, kan det kun betyde reformisme i forhold til statens bortgang samt undertrykkelse af de samme grupper som under den borgerlige statsmagt, da både borgerlige og socialister ikke griber fat i ondets rod, nemlig staten.

Socialister er gået på klingen imod en radikal udslettelse af staten i første omgang. Derfor tjener socialister samme sag som borgerlige, nemlig at bevare klasse og statssamfundet. Politiker eller partikommisær, undertrykkelsen er et fedt! Derfor er kritikken mod den borgerlige og socialistiske statsmagt ens set fra et anarkistisk synspunkt.

EN KÆTTERS BEKENDELSER II

eller

PERSONLIGE ERFARINGER MED RAVNEN

1

Måske min beskrivelse af dette "dorphistiske" kætterske fænomen er fuld af selvmodsigelser. Men indre oplevelser er ofte svære at styre, også for en kætter. Da kætteri bla. er skabt gennem dogmefri indre oplevelser, må jeg selvfølgelig præsentere nogle personlige. DET GØR JEG SÅ!

Mine første spæde erfaringer startede som 6-7 årig. Jeg begyndte så småt at interessere mig for "mystik" nede hos min mormor, desuagtet hun var adventist. Nogle år før og efter min fars død (Han døde da jeg var 8), havde jeg nogle meget levende og religiøse drømme.

Set i bakspejlet kan jeg se, at jeg på det tidspunkt har haft en småprofetisk drøm, om min mosters alt for tidlige død Den sø hun boede ved løb over sine breder, så hun druknede. Hvad forstår et barn sig på så barsk en drøm? Denne drøm var nok min første vage kontakt med sjælen. Mange år senere gentog drømmen sig, men nu med min mormor som den druknede.

I min barndoms paradisdrømme var der kun plads til kvinder. Mit element var dengang havet, der desværre frøs til is. Jeg ved ikke, hvad elementet vand betyder, men det har af en eller anden grund betydning for mit velbefindende. DRØM var altså min første kætterske indvielse!

Under mine teenage år i slutningen af 70erne begyndelsen af 80erne eksperimenterede en del med hash. Ingen drømme og visioner, men til sidst dyb angst og panik. Det gik så galt at jorden og virkeligheden fra 1982 til 1985 gik under.

ANGST OG PANIK blev næste indvielse.
"RAVNENS KIRKE" har egentligt sit navn fra en drøm fra 1989 som en protest mod diverse kristne fundamentalister og Jehovas Vidner, der af en eller anden grund anglede efter min sjæl. Det var den første drøm i mange, mange år. Oven i dette var jeg presset af et kaotisk kærresteforhold, så til sidst fik jeg så meget kontakt med mine drømme, at de gik over og blev visioner i vågen tilstand. Jeg begyndte også at høre lidt stemmer. DRØMME OG VISIONER blev fra dengang i 89 til 91 blev min vigtigste indvielse ind til i dag.

Mine erfaringer går ud på, at der er 8 ¼ himle. Jo højre op man kommer i disse sfærer, jo længere borte er man fra den jordiske tilværelse, og jo tættere er man på Guderne/Gudinderne. Det nærmeste jeg har været på en kristen himmel, er den russisk-ortodoxe , der til forveksling ligner en tyrkisk badstue.

Der er 3 verdener: Mineral og planteverden, menneske og dyreverden (Her finder man også profeternes og vejledernes verden) og til sidst Gudernes/Gudindernes verden. Når man er i den 2. verden, møder man sine vejledere, og man kan kontakte afdøde sjæle og profeter, for at få GNOSIS (kundskab). Når man er ude af balance kan man oven i købet telepatere uafhængig af tid og rum.

Senere vil jeg forklare, hvorfor jeg er modstander af reinkarnation. Men det er 4. gang jeg er inkarneret på jorden, og i mit tidligere liv var jeg grønlænder. JEG NÆGTER AT TRO PÅ NETOP DETTE, men jeg kan hverken bevise eller modbevise reinkarnation.

PROFETIER, TELEPATI OG AT RUMME UNIVERSET I SIT HOVED!

Omkring Berlinmurens fald og mit ensomme kætteri mod diverse kristne sjælefiskere, døde de gamle Guder/Gudinder, og nye blev født. Jahve, Krishna og Thor har dog overlevet inden for det jordiske domæne. I øvrigt er Thor den mest venlige af de gamle Guder.

Hele det Østeuropæiske sammenbrud blev rullet ud i visioner ca. ½ år før det faktisk skete i den fysiske verden. Jeg kunne derfor tidligt skrive til en russisk penneveninde, om hvad der ville ske med hendes land og Warsawapagten. Så kom krigen i Yugoslavien, hvor jeg 14 dage før kørte til punkt 0 dernede. Jeg ved ikke hvorfor, jeg er ellers neutral i krige, men serberne er ifølge mine daværende drømme "the good guys".

Henrettelserne på "Den himmelske fredsplads" fulgte jeg på nært hold i visioner, før det blev bragt i nyhederne. "Velkommen i det kinesiske paradis", hvor henrettede og dræbte kinesere løb rundt i en labyrint. Da min mor og søster var svært syge, telepaterede jeg hele tiden med dem, uden at vide hvad der var galt. Da min mormor var døende, hørte jeg hendes dødsangst inden i mit hoved. Siden drømte jeg, at min afdøde moster kom fra en grøn skov, for at hente min mormor.

Ligesom new-age og mange okkulte har nogle ideer om fremtiden på en åndelig basis, da har jeg også! Der er et kolossalt håb fra min side ind i den fjerne fremtid. Mit element er så ikke et eller andet vandmands-stjernetegn men ild. Jeg taler altså ikke om "vandmandens tidsalder" men om "ILDENS TID"! Mellem 1999 og 2070 vil de kulturer vi kender i dag kollapse i krig og indre modsætninger. Samtidig vil naturkatastrofer få menneskets solidaritet på prøve. Det gælder her om at vise kærlighed under disse kriser; ja her skilles fårene fra bukkene! Alt dette arbejder frem mod en genkomst af Guderne/Gudinderne på jorden, hvor livet går til sin oprindelige væren, nemlig ånd og viden.

Desværre vil den danske reinkarnist og esotoriker MARTINUS blive meget populær under disse kriser. Selv havde jeg hellere ventet på en mere rebelsk ideologi.

3

OM DE 211, DÆMONER,ENGLE,DE 13, SATAN;LUCIFER OG JESUS!

Hele menneskeheden har overværet skabelsen fra den første upersonlige guddom, der på det tidspunkt var formløs ånd. På den samme måde, som livet har udviklet sig kvalitativt, og er blevet stadigt mere og mere personlig, har Guderne/Gudinderne også udviklet sig i retning af mere og mere personlig og individuel væren. De nuværende styrer i et heraki jordens og universets skæbne. Teosoffer og andre nyreligiøse kalder dette hieraki "Det store hvide Broderskab". Men til forskel fra disse nyreligiøse, fornemmer jeg dette broder og søsterskab som bestående af yderst personlige væsner, der konstant kæmper om magten.

Den øverste Gudinde er SHANTY NAYLA, som er det øverste princip for cosmos og rus. Denne Gudinde fik jeg første gang kontakt med, efter at have læst Elisabeth Kübler Ross bog "livet efter døden".

ANEN er det højeste mandlige princip, der står for viden ud over den jordiske ANENS element er vand.

JEHOVAS VIDNERS GUDDOM er en venlig drage, men dets paradis er en tømmerflåde. ALFOER(en person jeg kender) og ALLAH repræsenterer nydelsens og dovenskabets paradis. ALFOER er ALLAHS kvindelige part.

KRISHNA forsøger hele tiden at fravriste mig kættersk viden. Men KRISHNAS ide om at fjerne illusionernes slør "Maya", så man får sand indsigt, kan jeg godt tilslutte mig.

De smukkeste Guder og Gudinder jeg har haft kontakt med, er klædt i røde blomsterdragter. Dem har jeg ikke navnene på.

Mine personlige Guddomme er en hemmelig kreds med hemmelige ritualer, så ikke mere om det.

Alle de Guder og Gudinder jeg har kontakt med, tilhører kredsen omkring 211 guddomme. Min personlige vejleder er en indfødt australier, der bruger cirklen som symbol på evigheden DÆMONER, ENGLE, AFDØDE, VEJLEDERE ,PROFETER OG "DE 13" er i den 2. verden, og er derfor lettest at fastholde for sit indre blik.

DÆMONER ER IKKE ONDE! Disse englelignende væsener afslører på en neutral måde, hvad man forsøger at fortrænge af mindre pæne sider. Jeg har fået afsløret om mig selv af dæmonen fra den 12. stjerne, at jeg ikke ved, hvad kærlighed er. Ikke behageligt at få at vide.

De 13 har jeg troet, var 13 levende på jorden. Men det er 13 væsner, der følger jordens skæbne. Jeg har fået råd fra 3, men når jeg har fået råd fra de sidste, har jeg viden til at dø.

Også profeter, åndelige vejledere og afdøde sjæle fra 2. verden, har den funktion at give åndelig eller fysisk vejledning til jorden. Min profet er SATAN, den smukkeste kvinde, jeg har mødt udenfor denne verden. Hun er rusens og seksualitetens profetinde. Jeg elsker hende så højt, at jeg går frivilligt i hendes helvede for at bibringe lys. LUCIFER er SATANS mandlige side. Hans helvede minder om den kristne himmel, men i et stresset tempo. Udover det er han profet for viden.

BUDDHA har ofte været min mandlige profet. Denne profet gav mig meditationens og magiens evne til uden fysisk kontakt at destruere eller opretholde liv. Disse tekniker holder jeg for mig selv, men i stressede situationer virker disse teknikker. Det er altid, når jeg er ved at bryde sammen BUDDHA dukker op. Autonome socialister har sjovt nok oplysningen ifølge BUDDHA.

Her vil jeg nok forarge nogle kristne, men jeg måtte skyde JESUS, da han ikke fokuserede på min egen fri vilje. Jeg oplevede godt nok at blive JESUS i drømme, men det var et tungt og neurotisk kors at bære! JESUS er profet for ufri tro, og repræsenterer illusionernernes MAYA. (Sløret mellem denne falske verden og den reelle åndelige verden.

ENGLE repræsenterer kristendommens profeter. De er en slags dæmoner! PLATON tager ikke døden så højtideligt. Denne verden er ifølge ham (og også ifølge mig) i sin materielle form falsk. Den sande verden er ude i et ukendt stjernebillede, sjælens eller ideernes stjernebillede. Derfor læste jeg PLOTIN, en person der videreførte PLATONS ideer.

Cæsar sover, som jeg har erfaret mange døde gør. Jung er i LUCIFERS regioner, og Bakunin (Russisk anarkist-teoretiker) er der ingen, der lytter til. Adventisternes grundlægger Ellen G. White er i dag PLATONIKER. Den eneste kendte afdøde, der har givet et personligt råd om livet, er Kirkegaard. Han har åbenbart fået en ny facet i sin tænkning, nemlig, at man dør af stoffer.

Ellers varierer fornemmelsen af paradis efter døden meget, da det kommer an på, hvad man tror på, der er afgørende for oplevelsen af himmel og helvede.