ER KLASSEKAMPEN STADIG AKTUEL?

 

ER KLASSEKAMPEN STADIG AKTUEL?

Vore folkevalgte politikere prøver gang på gang at bilde vælgerne ind, at vi alle er i samme båd, at politiske ideologier er døde, og at vi har alle den samme interesse i at følge samfundets retfærdige love, at klassekampen er død. Det er lige fra socialdemokraterne til de borgerlige, der kommer med disse påstande.
MEN alle, der bare ser lidt udover sit eget trygge liv, kan tydeligere og tydeligere se, at de sociale skævheder i samfundet og i verden på trods af politikers mantras om statens herligheder. Den moderne markedsøkonomi tager kun hensyn til de, der ejer produktionen. Flere og flere beviser på uligheden, bliver tydeligere og tydeligere dag for dag. Det at eje og skrabe til sig på andres bekostning er simpelthen blevet det moderne samfunds grundpille på trods af liberale floskler om frihed til alle. Profit kommer altså før mennesket under markedsøkonomiens uretfærdighed.

Klassekampen er stadig sørgeligt aktuel!

Da forskellene overalt i verden bliver større og større. Da fattigdommen vokser for de, der intet ejer, bliver klassekampen og en politisk opposition til udviklingen stadig mere og mere aktuel, hvis man skal skabe ægte frihed for hele verdens befolkning!
Da kommunismen faldt, kunne borgerlig propaganda frit bilde befolkningen ind, at det at tænke på et anderledes samfund, der ikke var baseret på markedet og borgerlig politik, dette var ifølge vore politikere, det samme som Utopia. Hvis bare man pipper om et anderledes samfund i dag, bliver man nærmest sammenlignet med Sovjetunionens sammenbrud og de latterlige kommunister!
Men hvis man af hjertet ønsker, at systemerne tager mere hensyn til det enkelte menneskes sociale og økonomiske situation, bør man ikke lytte til denne de borgerliges storhedsvanvittige sejrsrus, men der imod tage ved lære af socialismens historiske fallit, og skabe en reel opposition mod markedsøkonomiens sociale slagsider. Vi må alle lære, at socialismen var dømt til døden fra starten, da den var opbygget på undertrykkelse af flertallet. At socialismen aldrig har været et alternativ til de borgerliges undertrykkelse af individet. Da markedsøkonomien, ligesom som den døde socialisme, jo er bygget på undertrykkelse af flertallet, tror jeg ikke, dette system varer evigt. Men det er vigtigt i sin daglige kamp mod uretfærdighed og undertrykkelse at tage ved lære af historien og skabe en opstand, der bygger på de erfaringer samfundenes historie har med sig.
Derfor er det vigtigt, ikke at gøre socialismens fejltagelser én gang til, men prøve en 3. vej, der tager både hensyn til individets situation og samtidigt baner vejen for social lighed. Denne vej kunne eksempelvis være vejen til anarki.
Jeg har kun det råd til læseren, at man sætter sig ind i samfundets historie og så læser mere overordnet om de forskellige anarkistiske teorier, og så drage sine egne konklusioner. Jeg ønsker IKKE at være politisk skolemester over dine holdninger, men vil blot håbe, det vil åbne dine øjne!

Samtidigt er det vigtigt at se kritisk på den borgerlige propaganda, - altså finde kritiske vinkler på verden hele tiden. Ellers er man prisgivet systemets undertrykkelse i det daglige liv.