HELLIGT

1

Det hvide tårn
rækker
mod en døende himmel,
stråler.

Smilende menigheder
forsvinder
bag de frelstes frygt,
helligt.

Lykkelige børn
synger
klagende lovsang,
forstener.

2

Under korstets sorte skygge
kysser jeg
dit åbne helvede,
iklædt
fortabelsens blodrøde kappe
ser jeg
Guds fattige nåde.

Mit nøgne ansigt
forbløder.