Vi vandrer;
vandrette linier gennembrydes
mod evighedens lukkede horisonter,
nætters poetiske dans ender  uden andet mål.

Vi vandrer;
drømmes spil slukkes
mod vore slumrende sanser,
lyset reflekteres under dynamisk bevægelse
mod sort baggrund, væk fra
sjæles statiske enhed,
tilbage.

Vi vandrer
ud  over slukket landskab,
gentager fri bevægelse
hen over organiske klipper i vor
march mod Utopias åbne grænser under
en plastisk himmels blå nærhed,
fremover.