Min glasklare hjerne pumper
nylondrømme
ud i min bevidste krop,
driver roligt ud mod
nattens evige skygger.

Uden synd
åbnes uskyldig visdom
tilbage mod
drifternes åbne landskaber,
nu tændes atter
sandhedens fakkel
ud over stivnede sindsbilleder.

Jeg løsner langsomt
neurotiske lænker
løber ud mod havet,
drukner igen.