Skygger i øjenhøjde
falder nu mod mig
fra sindets åbne katedral,
lukker bevidstheden omkring
blodets krystal mod
horisontens flimrende focus,
dagene indtages atter
i stilhed.

Kroppe suges tilbage
til  aktive mønstre,
genoptager daglig handling
over serier mod solens neonlys,
faldende fremover
ensomme bevægelser
under sommervindens tilbagefald.

Sollysets struktur opæder
varm hud
under metallisk morgenstund,
grå mur reflekteres mod mit øje,
ventende silkeblødes nætters komme.

Strategien er lagt,
nye mål opstår
under søvnens frie fald
mod centrum af bevidst drøm,
jeg tilbagelægger rejsen mod
mørkets evige landskaber
som blind passager.

Regnbue i syntetiske farver
bag lukkede øjne
spredes udefter
når dagene lukkes
ned om huden
bag om!

Og tiden bøjes
Op mod himlen!