BREVE



Skriv et læserbrev til Ravnen

VENSTREFLØJEN BEHØVER STATSKRITIK.

Historisk har venstrefløjen et problem, nemlig, at man ønsker at udskifte en autoritet med den anden. Venstrefløjspartier ønsker nemlig i større eller mindre grad at repræsentere "folkets" interesser udfra en eller anden snæver statsopfattelse, og jeg vil påstå, at STATEN tjener aldrig noget folk.
Sålænge staten skal forsvare sine magtpositioner, vil det som en naturlig følge ende i større eller mindre politistatsagtige samfund, det være sig socialistiske, fascistiske eller kapitalistiske. Staten vil nemlig ligemeget hvilken isme den regerer under, forsvare en magtelites previlegier. Det er derfor vigtigt som venstrefløj at have en radikal og kompromisløs statskritik, så man ikke bare udskifter det ene autoritære system med det andet. Undertrykkelse føles i alle tilfælde ens for de undertrykte, om det er under et EU-system, et fascistisk system eller under "den virkeliggjorte socialisme"! Derfor er det vigtigt, at venstrefløjen i sin kritik af EUs politistat eller i sin kamp mod fascisme og fremmedhad griber i egen barm og ser sin egen historie i øjnene, for ikke at skabe forudsætninger for politistat med socialitisk fortegn, det gælder både DKP-ml´s nationalromantiske statsopfattelse, Trotzkisternes benhårde revolutionære partiopfattelse eller autonomes legen revoltionær avantgarde! Og jeg vil nødigt ende under "et politisk korrekt diktatur" under hverken Stalin, Trotzky eller den "autonome avantgarde". Ingen af vejene er et særligt tillokkende alternativ til EUs golde bureaukrati eller fascismens menneskeforagt. Så bekæmp staten og dens undertrykkelse, ikke ved at indføre en ny stat, men gennem en total likvidering af staten og dens magtapperater. Hvis ikke det skal ende i autonom hjælp til politiet, så brug agitation og civil lydighedsnægtelse i første omgang. Jeg er så optimistisk, at jeg tror, at basis for en revoltionær ændring af kapitalismen hen mod et frit statsløst samfund kommer hen af vejen, også uden statsliderlig socialistisk avantgarde

Med kærlige og varme hilsner,

Torben Dorph-Petersen


KOMMENTAR TIL RAVNEN
- Jan Ryom skriver, 10/3 2005:


Poetomatic


Ja, du har jo kommenteret et af mine digte på fyldepennen. Efter at have studset over hvad ravnens kirke egentlig var - så gik jeg ind på denne hjemmeside. Nu er jeg ikke den store kætter. Mest fordi jeg ikke stoler på mennesket som sådan - hvilket din jagt på guder vel også er et udtryk af. Så vidt jeg har forstået, så er din holdning at guder kan vejlede - men ikke bestemme? Det jeg ikke helt har forstået er, at hvis mennesket kan stå på egne ben - hvorfor er der så guder? Det jeg måske har forstået er, at der ikke er noget egentligt formål...?
Det er, trods alt, en spændende hjemmeside. Hvad der for mig er væsentligere, så er der flere digte over gennemsnittet. Hele siden er i
det hele taget et udmærket indslag i underholdningensindustrien.

Og der gik verden under
Væk mig
Væk mig væk fra alter ego
Væk med alteret
Tiden er sket og nulpunktet udbredt; evighed
Forsvindende lidt forsvindende; altet har taget en plads
Steder, verden, himlene og guder i fission
i en vision
Der går verden under
I omridset af en omkreds
Kredsene kredsende om sig selv
Mærkværdig fremmedgørelse underliggører min malstrøm
Ligegyldighedens rus er den stærkeste der findes

 


KOMMENTAR TIL RAVNEN
- Dorph skriver,
 
DET GODE, DET ONDE, DET MENNESKELIGE.
 
Min påstand i dette indlæg er, at det menneske, der hænger sin godhed op i religiøse, moralske eller politiske systemer, udvikler ondskab, da vedkommende ikke lever med livets naturlige puls, men tværtimod udvikler umenneskelighed i sin jagt på at være god.
Menneskets drift og natur er en neutral størrelse. Vi er skabt for at overleve og udtrykke vore følelser. Vi er skabt som en naturlig del af livet, ikke som religioner prøver at påstå, som noget hævet over naturen. Naturen er hverken god eller ond, men et sammenspil af processer, der skaber den optimale grobund for liv.
Da jeg påstår, at drift og følelser ikke kan hænges op i religiøse eller moralske domme, da livet i sig selv, i sin naturlige form skaber det perfekte til livets udfoldelse, vil jeg komme med eksempler på, hvad såkaldt godhed væk fra naturens betingelser kan udarte sig i.
 
1. Vi kender alle de religioner, der bygger på en Guddommelig morallære. Vi skal gennem disciplin og gode tanker gøre os værdige til et liv i himlen efter døden.  Tager vi vor egen kristendom først, bomber vi i godhedens navn det halve af verden til at adlyde vore indiskutable værdier. Islam svarer igen med terror, en streng lovreligion og en ensretning ud over det sædvanlige. De kristne svarer igen med mere fundamentalisme, og dermed mere krig, mere terror, mere krig. Dette modarbejder livet, da de forskellige religioner vil brede sin moral over resten af verden, da de hver især mener at have patent på moralen, det perfekte samfund, den rette tro…krigen skabes, og taberen er livet.

2. Da det hele starter i individet, da samfundet er skabt af individer, må vi lige se på dette, da individets umenneskelighed smitter af på netop samfundet. Jeg har kendt mange, der i deres godhed tramper ind over anderledestænkende, da de eddermame  skal gøres ligeså gode som de selv er. I denne kamp for den gode moral, det gode, bruges alle kneb, fra lokken om himlen til trusler om dårligt karma. Hvis man falder udenfor denne godhed, skal man nok få at føle. Individets krig starter! Da jeg jo mener, menneskets natur og moral er neutrale størrelser, vil krigen ikke have grobund, da man ikke ville overbevise om noget som helst med hensyn til moral og liv. Der er altså intet grundlag for moralsk krig, da det blot drejer sig om at leve og overleve på basis af de instinkter vi og andre livsformer er skabt med. Instinkter er en del af skabelsen til overlevelse. Moral er individets og samfundets storhedsvanvid over naturen og skabelsen, mener jeg. Skabelsen er perfekt fra starten, så det naturlige instinkt tjener så det gode formål at opretholde liv. Da religionen vil sætte mennesket over instinktet, bliver individer og samfund fremmede for skabelsen, og krigene starter fra de små kirker ud i verden. Man fjerner sig fra skabelsen, sin natur og sit inderste, og dermed opstår problemet. Krigen starter!

3. Jo mere moralsk fundamentalisme i politik, jo større modsætninger i verden. Se blot presse og medier. En politik, der var ført på menneskets naturlige kollektive drift for overlevelse, burde kunne skabe en bedre balance i verden, da samfundet da kun ville tjene det eneste formål, størst mulig overlevelse til flest mulige individer. Liv er i overensstemmelse med skabelsen, livet er hverken godt eller ondt, men et praktisk fænomen til overlevelse. Mennesket indgår i sammenhæng med andre for at overleve som individ, men moralske skolemestre til politikere og præster afsporer den naturlige proces i samfundet, da disse skolemestre har storhedsvanvid på menneskehedens veje!

4. Det onde er altså at leve i uoverensstemmelse med sin natur som individ og samfund, da det fjerner os fra det grundlæggende i naturen…drift til liv. Det ”gode” er at leve med livet flod, og lade en naturlig drift efter liv og samarbejde opbygge et fundament for skabelsen af liv.

Mkh. dorph

 


KOMMENTAR TIL RAVNEN
- Anna Andersen skriver,
 
Jeg kan godt lide din hjemmeside. Det jeg har læst indtil videre i hvert fald. Faldt straks over "ordret" pjalteproletariatet... har jo læst noget af den kære Pontoppidan selv. Dog særligt hans sociale novelle, men da oz Illum Galgebakke, som jeg går ud fra du måske også har læst siden du bruger ordret. Ellers synes jeg da i hvert fald det er en forfatter, der bestemt er værd at bruge tid på. Hans holdninger afspejler i høj grad mine og desuden skriver han jo fantastisk. Nå, men sidespor...

Det er også fedt det du skriver om popmarxisterne, der pga sin alder og sin "sikkert" forbedrede sociale status pludseligt glemmer, hvordan samfundet er indrettet og derfor rykker længere og længere mod en højrefløj.. Det er trist at de fleste der er røde eller sorte er folk, der har ringe sociale kår. For de har jo unægteligt meget svære ved at kæmpe imod systemet en folk med fast arbejde eller studie eller lign. Jeg håber virkelig aldrig jeg glemmer, at Danmark har et klassesystem om end det er skjult for "blinde øjne". For i Danmark må der efter min mening ikke eksistere et eneste menneske, der går i glemmebogen. Vi har alle lige meget ret til at leve og til at skabe vores samfund, som vi ønsker det. Jeg kan godt se, hvad du mener med at den største modstand til den herskende orden er at blive uproduktiv, men der kan det godt være at vi måske er uenige. Jeg mener at arbejdsdygtige mennesker har en pligt til at arbejde eller uddanne sig. Eller i hvert fald selv betale, hvis de har et eller flere fri år. Selvfølgelig skal statskassen give penge til disse mennesker, hvis de mister deres arbejde af den ene eller anden grund og selvfølgelig skal der være plads til orlov mv. Jeg mener vi skal blive ved med at betale skat i det omfang vi gør nu eller i det omfang, der er nødvendigt. Men at pengene skal gå til dem der har et reelt behov, såsom enlige, uarbejdsdygtige, uddannelsessystemet, sygehusene, kunst og kultur mv. Jeg bliver simpelthen vred, hvis jeg taler med en der er i fuld stand til at arbejde, men vælger at lade være fordi man jo kan for støtte fra staten. Disse mennesker tager brødet fra dem, der virkelig har et behov. Ang. indvandrepolitik. Er det ikke for latterligt at et andet levevis og en anden religion er så frygteligt farligt. Hvem siger egentlig, at det er os der har opfundet den dybe tallerken? Og der vil jo allerede eksistere store forskelle blandt folk der har samme kultur og afstamning og i alle kulturer vil der jo findes idioter, så jeg kan ikke se det farlige i at der kommer indvandre til Danmark. Det farlige består i at veluddannede folk fra andre lande ikke får deres udannelse anerkendt og at vi placere dem i en social lavklasse og i at der skabes ghettoer. Som jeg tror begge parter er med til at skabe. Dog er det i større grad os, der jo nærmest byder dem velkommen med en hjemsendelse. Især i øjeblikket.

Tak for indblikket

Jeg kigger nok forbi en anden dag

Kammeratlig hilsen
Anna


KOMMENTAR TIL RAVNEN
-
Ingeborg Balslev skriver, 9/4-2004:

Om Helligånden

Efter at have læst "En kætters bekendelser/eller Personlige
Erfaringer med Ravnen" og så godt som hele denne hjemmesides meget
usædvanlige, originale og mangfoldige indhold, falder det mig ind, at jeg
kan supplere den åndelige side med oplysninger om Guds Helligånd, specielt i
forhold til min læsning af "Personlige erfaringer med Ravnen". Det kunne
sikkert interessere nogle læsere af denne hjemmeside samt dens indhaver, og jeg vil derfor gerne bidrage med en delvis kirkehistorisk, delvis højst
personlige erfaring fra bla. læsningen af en forfatter til flere bøger om
Gud. Følgende er et uddrag fra forordet til "Golgata Vejen" af denne
forfatter og baptistpræst John H. Osteen.
   "John H.Osteen, der er ordineret som baptistpræst i Sydstaterne i USA,
blev døbt m,ed Helligånden og ild i 1958. Efter at have taget sin
præsteeksamen gjorde han tjeneeste i First Baptist Church, Hamlin, Central
Baptist Church, Baytown og Hibbard Memorial Baptist Church, Houston, alle i
Texas. Det var i Baptist Kirken i Houston, at han og 90 af menighedens
medlemmer blev døbt med Helligånden. De dannede derpå Lakewood Baptist
Church i Houston, som er en fuldt-evangelisk menighed.

    Beretningen om denne Åndsudgydelse er blevet fortalt i landsomfattende
magasiner i Amerika og udlandet. Den udtalelse, som spontant kom fra pastor
Osteen, er blevet hans slagsord og et krigsråb verden over for at bringe håb
og opmuntring til titusinder i forskellige trossamfund - "Pinse er ikke en
kirkeretning, men en erfaring fra Gud for enhver!"

    I 1961  trak pastor Osteen sig tilbage fra at være præst for Lakewood
Baptistmenighed for at vie hele sin tid til at vække de forskellige
trossamfund til at indse deres behov for at vende tilbage til det
guddommelige mønster, som findes i Apostlenes Gerninger. (Læsningen af denne bog i bibelen kan varmt anbefales(forf.) Han er en røst, som råber i
traditionernes og de forskellige kirkeretningers ørken for at proklamere
dette mægtige budskab om Helligåndens kraft som forberedelse til Vor Herre
Jesu Kristi andet komme."

Dette indlæg vil blive fulgt at flere, hvis interessen herfor viser sig at
være stor nok. Jeg er sikker på, at et gammelt kristent land som Danmark har behov for fornyelse og et kraftigt livgivende skub for at opdage, at et gammelt kristent land, hvor Gud for størstedelen af landets befolkning er gået lidt i glemmebogen, men hvor den åndelige søgning er så kraftig, som den er i denne tid, kunne komme i betragtning fra Gud's side med en ny åndsudgydelse.

Hvad vil du gøre, når/hvis det sker? Jeg tror selv på, at Jesus er forsoning
gennem sit dyrebare blod, nyt liv, opstandelseskraft og kærlighed. Og på, at
kærligheden fjerner al frygten i vore liv, også frygten for døden, og det
har mange af os i høj grad behov for.

Som pastor Osteen tror jeg ikke på nogen bestemt kirke, Folkekirken,
Pinsekirken eller hvad som helst. Jeg tror derimod på et behov for at have
et åndeligt hjem. Det må man selv vælge sig ind på, når man føler sig kaldet
til at træffe dette valg. Men jeg tror på at Jesus er Guds søn, og at han
vender tilbage en dag i skyerne for at dømme levende og døde. Jeg er selv
gudfrygtig, men jeg opfatter ikke Gud som en trussel for mig og
menneskeheden, men som en trøst, glæde og opmuntring og ny mulighed for et liv i fremgang.

Hvad er så min baggrund for at skrive om Gud:
Mit første møde med Gud skete i en meget tidlig alder, 5-7 år gammel var jeg
vel. Jeg husker det ikke så nøje. Men jeg ved på grund af denne enkle
barnlige erfaring, at han er en levende Gud, der svarer på bøn/tiltale.
Jeg stod på græsplænen i mit helt vidunderligt beliggende barndomshjem ved
Gudenåen og spurgte Gud om, hvem han var, og hvordan der så ud i himlen. I
samme øjeblik åbnede Gud Himlen for mig og lagde en stærk tro ned i mit
hjerte. Jeg fik et billede af fred ind i mit hjerte, for jeg så fårene
græsse siden om side i himlen. ... Sådan et billede kan en lille pige
forstå. Og Gud bøjede sig ned på mit niveau og talte til mig i et sprog, jeg
kunne forstå. For sådan er Gud. Dette billede af fred har siden fulgt mig og
fyldt mig med en dyb længsel i mit hjerte efter at lære Gud nærmere at
kende, finde ham, møde ham, være hans barn.

Men let skulle det nu slet ikke blive i første omgang, for jeg kom til at
stå alene med denne åndelige erfaring. Det er dog en anden historie, som
ikke hører til her lige nu. Men det vidner om, at når Gud taler til et
menneske, så svarer han, og det svar lagrer sig i hjertet for evigt. Man ved
bare, at dette her er helligt. Ingen kan røre denne erfaring, denne gave fra
Gud, ingen kan lave om på det.

En dag vil jeg gerne vende tilbage og skrive om Guds nåde, som er ny hver
morgen. Vi lever stadigvæk i Nådens tid. Så alle er faktisk utrolig
priviligerede, hvis de skulle gå hen og få troen tilbage gennem denne
læsning, for nåden er også ny hver morgen for dig, uanset dine
omstændigheder.

Tak til Dorph for hans mod til at lægge ud med sine personlige åndelige
erfaringer

Tak til dig, fordi du læste med og Guds fred!
Kærlig hilsen
Ingeborg Beppe Balslev


KOMMENTAR TIL RAVNEN
- Arantxa skriver,

Es lebe der Frühling

LÆSERBREV - ik skrive.
Very interesting homepage. Your really prophetic words have inspired me. Let
us be part of a new world full of guineapigs and children and flowers and
ice-cream and ... I guess that next to
you a great woman is standing, greetings and say it again, long live the
spring!

yours Mrs.Arantxa


KOMMENTAR TIL RAVNEN
- Dorph skriver, 21/10-2003

SPØRGSMÅL OM SAMFUNDSMORAL!

Et hvert stammesamfund har haft moralske tabuer fra Guderne for at opretholde den herskende orden.

I mange moderne vestlige samfund er denne moral erstattet med begrebet ”samfundsmoral”….vi er alle forpligtigede til at underordne os de love og regler, der nu én gang er vedtaget af lovgiverne.

Men hvad med de personer der falder udenfor det moralkodex , der hersker i samfundet…de sindssyge, de arbejdsfrie, flygtninge, indvandrere, de hjemløse osv?. Vi lever i et samfund, der ophøjer individet i teorien, men samtidigt bruger enorme kræfter på at ensrette de grupper, politikere med bekymrede miner betegner som udstødte! Ensretningen giver sig tydeligst udtryk i nedlæggelsen af Christania, tvangsaktivering af arbejdsfrie, tvang over for sindslidende og hetzen mod muslimske indvandrere.
Et samfund skal bedømmes på, hvordan man behandler minoriteter, men hvorfor bruger den herskende orden så mange kræfter på ensretning af borgerne?

Her kommer begrebet ”Samfundsmoral” ind i billedet, da det er tabu at falde udenfor politikernes billede af det samfund de lever i….den ideologiske praxis de selv tror på. Når Fogh tror på ”noget-for-noget-ideologien” som et overordnet princip i sin tankegang, er det kun fordi, at den sociale slagside i samfundet kan gøres til individets eget problem, og at de udstødte  har en næsten hellig pligt til at indrette sit liv efter de krav staten kommer med. Man kan kort sagt  i større eller mindre grad kriminalisere de borgere, der ikke lever op til samfundets krav om tilpasning! Al lovgivning og samfundsmoral er altså kun ude på én ting….at opretholde politikernes drømme om stabilitet og regelmæssighed.

Men hvorfor indrette sit liv på politikernes og præsternes drømme?? Hvorfor indrette sine drømme efter hvad der nu én gang er vedtaget?? Dette er mine spørgsmål til dig, kære læser!

Mkh,  Torben Dorph ­ Petersen


KOMMENTAR TIL RAVNEN
- Rebekka skriver

Hej Onkel Torben

Må indrømme at selv om jeg synes det hele er ret forvirrende, så er det en rigtig god side, som sikkert har taget lang tid, at lave...? Det har også givet mig et bedre indblik, i nogle ting, jeg har haft svært ved at forstå førhen. -I AM PROUD OF YOU

Mange hjertelige hilsner
Rebekka


KOMMENTAR TIL RAVNEN
- Michael skriver, 3/7-2003:

Hej ven.
En formidabel gennemgang af de religioner der er mest populære.
Du har fat i undergrunden på systemerne, religionerne. Din frihedstrang, din menneskelighed, din psyke, giver dig en styrke der ikke er mange der i dag tør stå ved. Din viden om mennesket (jeg kan ikke alle de fine ord du bruger) er noget jeg føler rammer helt i plet.

Jeg er rimeligt kristen opdraget, men har senere erfaret, at det ikke er mig som person, mig som menneske, der tænkes på. Også her rammer du noget meget centralt, vores overlevelse, som FRIE selvtænkende mennesker, der selv er i stand til at forme vores liv. Både som sociale og enkelt individer i et samfund hvor vi alle er lige, har retten til at eksistere på det individuelle menneskes præmisser. Jeg stødte tilfældig på Urfolkene, Inuitterne. Mødte senere både Samer og indianere. Jeg har i Ravnens kirkes skrifter, savnet en holdning til de urgamle religioner, der ikke bygger på alle de traditioner vi kender fra de religioner du omtaler.

Kære ven. Det er spændende læsning du publicerer, grænseoverskridende, men så rigtigt. Jeg føler, når jeg læser dit "kirkeblad" at du giver mig noget der kan bruges i hverdagen, og det skal du have tak for.

Jeg har altid, med stor interesse og nysgerrighed, læst det du publicerer på "pennen". også her er du så dejligt befriende i din til tider grænseoverskridende tolkning af den hverdag der er din, den hverdag der er gamle forstokkede mænds lille enfoldige verden, hvor ingen af dem kan se ud over deres egen lille velbehagelighed. Din side (sider) er værd at læse. Jeg blev klogere.

Kammeratlig hilsen Michael.